Story hero

Håndlavet siden 1890

I 1890 emigrerede familien Johansson fra det sydlige Sverige til den lille by Lillerød 40 km uden for København. Familien etablerede Lillerød kurvefabrik, idet de håbede at kunne udbrede deres kærlighed til kurvene til danskerne og at kunne finde et fællesskab i den lille by. De lykkedes med begge dele.

Filosofien var at skabe smukke og nyttige genstande til hverdagsbrug ved kun at bruge de materialer, som skoven stillede til rådighed.

 

I mange år gav fabrikken levebrød for familien og deres venner og var fokuspunkt for generationers liv og kærlighed.

I 1970 måtte familien erkende, at brugen af plastikposer til at bære ting i havde overgået brugen af kurve, og produktionen blev nedlagt, lige indtil nu.

Designarv genskabes

I 2016 blev Lillerød genskabt af Lisbeth Kamstrup-Holm og hendes far. Familien Johannson var venner til Lisbeths bedsteforældre i Lillerød og en dag stødte Lisbeth på en bog skrevet af Per-Olof Johansson, der beskrev kurvenes historie.

Overrasket over historien, produkterne og menneskene besluttede Lisbeth sig for at arven og produkternes skønhed ikke skulle gå tabt. Sammen med sin far ville hun vække produkterne til live igen.

Formålet med Lillerød i dag er at genskabe og bevare de smukke kurves arv – et håndværk som ellers ville være tabt for eftertiden. Filosofien er den samme i dag, som den var dengang: at kombinere det smukke håndværk med hverdagens behov i en kurv, som vil følge dig igennem hele livet.

Opdateret til hverdagslivet

Mens filosofien bag kurvene er den samme, er kvaliteten og finpudsningen blevet moderniseret for at skabe kurve, som har en kvalitet og finish, der passer til de fine og omhyggeligt udformede møbler fra gamle danske træværksvirksomheder. I modsætning til mange kurve på markedet er Lillerød kurvene således lukket med en solid kant øverst, som giver en unik og smuk afslutning på fletningen.

Mens de gamle kurve sædvanligvis var lavet af fyrretræ, er nutidens kurve blevet moderniseret til asketræ af den bedste kvalitet, der ældes gyldent og smukt. Materialet i hver kurv er unikt og levende, hvilket betyder at ingen kurve er ens, men kvaliteten er konstant i hele kollektionen.